Øen Korsika, der ligger placeret i Middelhavet, er af flere grunde et helt unikt feriemål til både sommerferier og adventurerejser. Øens over 70 bjergtoppe stikker mere end 2000 meter op mod himlen, og der er mindre end 30 kilometers afstand mellem bjergene og kysten. Med en kystlinje, der strækker sig mere end 1000 kilometer rundt om øen, er Korsika dermed en spændende og meget velegnet adventure-destination, hvilket til fulde kan opleves på Bjergsports ’Adventure Korsika’ tur.
I kraft af, at der både er mulighed for bjergsport, vandsport og øvrig adventure på Korsika, er øen et populært rejsemål med en dertilhørende fantastisk natur.
I forbindelse med Adventure Korsika vil vi være en uge undervejs, hvor vi afprøver forskellige sportsgrene. Vær klar til både at komme i det våde og det lodrette element med aktiviteter som eksempelvis klatring, canyoning, trekking, kajak-sejlads og MTB.
(Dette er et udkast til et program. Det præcise program sammensættes sammen med jer ved ankomsten.)
På Korsika er vi indkvarteret i lejligheder i Solenzara. Lejlighederne hører til under Residence de Cardelini. Lejlighedskomplekset er placeret centralt og dog roligt i den lille hyggelige havneby. Alle lejligheder er enkelt, men funktionelt indrette, og har uanset størrelse en dejlig stor balkon med havblik. Indkøbsmuligheder samt cafeer og resturanter er i gåafstand fra lejlighedskomplekset. Til lejlighedskomplekset er der en pool samt en volleyplads.
Lejlighederne fås i 2 størrelser: 2-4 personer eller 4-6 personer.
Efter morgenmaden starter dagens aktiviteter. De kommer til at vare det meste af dagen, så vi er først tilbage ved campen om eftermiddagen. Der er dog stadig tid til et par timers afslapning ved poolen, stranden eller et spil volleyball, bordtennis el.lign., inden sulten skal stilles.
Man skal kunne deltage i kropslige udfordringer i min. 3 timer i træk. Og ellers have lyst til og mod på en masse nye oplevelser i naturen. På flere af aktiviteterne kan vi lave 2 niveauer, så har du allerede prøvet kræfter med nogle af aktiviteterne, bliver der helt sikkert også udfordringer til dig.
Vi stiller alt udstyr til rådighed.
Vi vil til denne uge sende en pakkeliste.