Vores passion og lidenskab ligger i bjergene. Vi og vores guider brænder 100 % for det, vi laver. Her er ikke noget "samlebåndsturisme". Hver enkel gæst er unik og vigtig. Vi startede i 2005 som et meget lille firma, og vi er stadig "små", fordi vi vil forblive "små". Vi vil gøre det, vi er gode til og brænder for, nemlig at give hver enkel gæst en helt personlig og uforglemmelig oplevelse med en guide, der ved, hvad han/hun laver.
Om Bjergsport
Team
Kristian Møller-Jensen
Ejer og stifter af Bjergsport. Er aktiv i alle henseender i Bjergsport og er naturligvis altid undervejs som guide for vores gæster. Har siden 1996 boet og arbejdet i alperne. Har løbende taget forskellige og relevante uddannelser/kurser i både vinter- og sommerbjergene på sportsuniversitetet i Innsbruck – alle under UIAA eller UIAGM. Er udover guide landes skilehrer og uddannet bjergredder i den Østrigske Bjergredning.
Søren Eller Thomsen
Guide hos Bjergsport. Søren brænder for alt, hvad bjergene har at byde på, særligt glad er han dog for MTB og klatring. Søren er perfektionist, både når han selv skal yde noget, og når han skal hjælpe vores gæster til at yde. Kun det bedste er godt nok. Søren har i 2 år arbejdet fuldtid for Bjergsport og vil i fremtiden samtidig med, at han studerer, være med til at give vores gæster nogle fantastiske oplevelse.
Frederik Bøjdenborg Larsen
Guide hos Bjergsport. "Frede" er vores allrounder. Han er vild med udfordringer, alt, hvad der får pulsen op og adrenalinet i gang. Frederik kan med sin energi og viljestyrke bestige bjerge både på MTB, ved løb og ved trekking. Han siger aldrig nej til en udfordring og er ikke bleg for en aften-/nattetur på bjerget "bare for sjov" efter en lang arbejdsdag. Frederik er ligesom David under uddannelse i det "civile", men benytter gerne lejligheden, når den byder sig, til at give vores gæster en god oplevelse.
Jette Lindholm
Guide hos Bjergsport. Jette er vores humørbombe, hun er sej, struktureret og fuld af gåpåmod og livserfaring. Hun kan med en kombi af disse ting gøre turene både indholdsrige, sjove og spændende. Lange trekkingture og ikke mindst kajakture kan få Jettes hjerte til at slå hurtigere. Jette er uddannet lærer, men har haft orlov, som hun delvist har brugt sammen med os og vores gæster. Som lærer har man jo lang sommerferie, så mon ikke Jette også i fremtiden skal være en del af Bjergsport og guide for vores gæster?
Mads Skriver Sørensen
Guide hos Bjergsport. Mads har nærmest været med fra start. Mads er bidt af en gal MTB, men er samtidig typen, der kan glædes over naturens mangfoldighed i bjergene. Mads er udover at være en dygtig guide en personlighed og en type, der kan se det gode i alt og alle. Mads har i årenes løb arbejdet både som fuldtidsguide og i de seneste år som "hjælper", når studierne har tilladt det.
David Olsen
Guide hos Bjergsport. David er vild med bjergene og de muligheder, de giver. Han er udpræget MTB’er, men er samtidig utrolig glad for lange seje trekkingture, gerne dem, der byder på stejle stier og hårde opstigninger. David har i flere somre været fast guide hos Bjergsport, han er dog i øjeblikket under uddannelse og hjælper os, så ofte han kan komme til det, både for sin egen og for vores skyld.
Jakob Nebeling
Guide hos Bjergsport. Jakob deler Kristians store passion for vand og bjerge, hvilket gør, at han benytter enhver lejlighed til at komme med ud og "lege" på canyoning. Jakob er glad for at blive presset og tager gerne med i klatreparken, hvor han både presser sig selv og gæsterne.
Simon Nyberg Thomsen
Simon elsker at klatre og bevæge sig i det lodrette element. Hans anden passion er vand, hvor hans kærlighed til det våde element som dykker, svømmer og livredder har fået nye muligheder på canyoning. Simon er konkurrence menneske og har taget MTB til sig som en ny udfordring, som han er blevet meget glad for.
Mikkel Havmand Brandt
Guide hos Bjergsport. Mikkel er udpræget MTB’er. Han kan og vil ikke få nok af de muligheder, bjergene giver på MTB. Hans absolutte favoritjob er som MTB-guide, hvor han er utrolig dygtig både teknisk og på det menneskelige plan. Mikkel er ved at "udvide sin horisont" som bjergmenneske, og lur os, om han ikke også på et tidspunkt kommer og vil med på trekking, klatring osv.